Paramilitære vil freden til livs

agc

Selvom den colombianske regering benægter, at de tiltagende eksempler på mord og trusler er systematisk og konsekvent benægter eksistensen af paramilitære grupper, så er 80 indbyggere, oprindelige folk i byen Bojaya ifølge hjemmesiden Pacifista netop blevet fordrevet af den paramilitære gruppering AGC, det skriver nyhedssitet Colombia Reports (http://colombiareports.com/peace-colombias-paramilitaries-embark-full-blown-terror-campaign/).

De militært udrustede og uniformede mænd talte så mange som 200, og i flere kommuner langs grænsen til Panama og stillehavskysten har lokale set grupper på helt op til 600 soldater.

14 aktivister dræbt – alene i januar
Allerede i den første måned af 2017 har 14 aktivister måttet lade livet. Sidste år blev 117 sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere dræbt (kilde: Indepaz).
De dræbte er lokale ledere, folk der kæmper for at forsvare miljø og naturressourcer, kæmper for at forsvare landarbejdernes og de oprindelige folks rettigheder – kort sagt: fortalere for fredsaftalen. Parallelt med de individuelle angreb rapporterer http://www.justiceforcolombia.org, at paramilitære har truet kendte organisationer som Fredskomitéen i San José de Apartadó (www.cdpsanjose.org), sammenslutningen af arbejderne indenfor agroøkologi og minedrift i Guacomó (AHAMG) og den mellemkirkelige retfærdigheds- og fredskommision, CIJP.
Det har fået menneskerettighedsorganisationer i Colombia til at kræve de mekanismer implementeret, der ifølge fredaftalen skulle fungere som sikkerhed for de sociale og politiske aktivister og garantere afvæbninger af landets paramilitære grupper.

Et skræmmende problem, der kan ødelægge freden i Colombia
D. 3. januar bragte avisen Washington Post en længere artikel om den fare, som angrebene og særligt regeringens laden stå til udgør for hele fredsprocessen i Colombia.
Mordene lader til at være rettet mod venstreorienterede aktivister, ledere blandt de oprindelige folk, fortalere for menneskerettigheder og medlemmer af den sociale parablyorganisation Marcha Patriótica. Frekvensen har de seneste måneder været tiltagende, efter at regeringen indgik den kontroversielle fredsaftale med den marxistiske oprørsgruppe FARC, der ellers bragte håb om en ende på den længste konflikt i Latinamerika. Hvis ikke regeringen snart skrider til handling, kan man frygte, at det blot er et spørgsmål om tid, før guerillaen ser sig nødsaget til at bryde våbenhvilen for at beskytte lokalbefolkningen i landområderne.

https://www.washingtonpost.com/world/the_americas/the-frightening-issue-that-could-destroy-colombias-peace-deal/2017/01/02/3e0a7fec-c304-11e6-92e8-c07f4f671da4_story.html?utm_term=.603cdd31b417

Morten Riis

General undersøges for medvirken i massemord på civile

image

For første gang siden historien om de “falske positive” nåede offentlighedens lys og skabte berettiget furore for snart ni år siden, har den colombianske anklagemyndighed trukket en general i retten for at skulle svare på spørgsmål i forbindelse med henrettelsen af civile, der er blevet dræbt og rapporteret som værende kombattanter, sådan skriver nyhedssiden Colombia Reports.

Den pensionerede general Henry Torres er én ud af 22 generaler, der i øjeblikket undersøges for sin medvirken i dette massedrab på civile, der formodes at have kostet 4.000 livet, og som hovedsagligt fandt sted under den tidligere præsident, Alvaro Uribes embedsperiode og imens den nuværende præsident, Juan Manuel Santos var forsvarsminister.

http://colombiareports.com/1st-time-colombia-calls-general-trial-mass-killing-civilians/

Morten Riis

USA’s kommende udenrigsminister sår tvivl om støtte til fredsproces i Colombia

rex-tillerson

Det latinamerikanske nyhedsbureau Telesur skriver, at USA’s kommende udenrigsminister, Rex Tillerson (der har været CEO for olieselskabet ExxonMobil fra 2006-16), sår tvivl om landets støtte til Colombias fredsproces og udtaler i stedet støtte til Plan Colombia, da han mener, at den i højere grad tjener USAs interesse.

Plan Colombia var en militær hjælpepakke lanceret af USA-præsident Bill Clinton i 1999, hvis formål det var at finansiere den colombianske regeringens oprørsbekæmpelse. Godt nok hed overskriften for Plan Colombia narkobekæmpelse, men konsekvensen var massakrer, massegrave og paramilitære dødspatruljer.

http://www.telesurtv.net/english/news/Rex-Tillerson-Says-Plan-Colombia-Was-Better-for-US-Interests-20170123-0032.html

Morten Riis

Santos-regeringen og ELN starter officielle fredsforhandlinger

eln

I lighed med den fredsproces, Colombias regering startede og sidste år afsluttede med den marxistisk oprørsgruppe FARC, er der nu sat en officiel dato for påbegyndelsen af lignende forhandlinger med landets næststørste guerilla, ELN. Datoen er fastsat til d. 8. februar og forlods er det aftalt, at ELN skal frigive tidligere kongresmedlem Odin Sanchez mod at regeringen ligeledes frigiver to ELN-fanger.

http://colombiareports.com/colombia-begin-peace-talks-eln-february-odin-sanchez-set-released/

Morten Riis

Radiointerview med Huber Ballesteros

al_centro_hubert_ballesteros_jpg_1718483346

D. 16. januar bragte vi nyheden om fagforeningsmanden Huber Ballesteros løsladelse efter 3½ års uretmæssig fængsling. Vi har fået tilsendt et link til et radiointerview med Huber foretaget af den eksillerede og i Bruxelles-bosatte, Hugo René Orejuela Fajardo. Interviewet er på spansk, men kort fortalt, forklarer Huber, hvordan den første høring i hans sag blev afvist, og hvordan hans advokat insisterede for at få sagen bragt for en dommer. Det er en ubetinget løsladelse, men sagen fortsætter muligvis på et senere tidpunkt.

Han forklarer ligeledes, at der på trods af fredsaftalerne og amnestiloven fortsat er mange uretsmæssigt tilbageholdte i de colombianske fængsler, herunder menneskerettighedsforkæmperen David Ravelo.

Endvidere fortæller han, at han allerede har genoptaget sit fagforeningsarbejde og arbejdet i Marcha Patriótica.

Endelig udtrykker Huber stor taknemmelighed for den opmærksomhed, der har været omkring hans sag både i Colombia og internationalt. ‘Det har betydet utroligt meget, at jeg aldrig har følt mig alene’, siger han, ‘og jeg ville gerne personligt give et stort varmt knus til alle, der har udvist solidaritet med mig’.

Morten Riis

Piedad Córdoba præsenterer sig som præsidentkandidat

piedad_cordoba

Da hun i søndags besøgte Fidel Castros grav i Santiago de Cuba, benyttede den karismatiske venstrefløjs-politiker øjeblikket til at afsløre sit kandidatur til Colombias præsident-embede ved valget i 2018.

Ifølge netmediet cubadebate.cu valgte den 61-årige Piedad Córdoba at præsentere sit kandidatur da hun lagde blomster ved Fidels grav ’for at mindes hans støtte til fred og social retfærdighed i Colombia’ og ’for at kunne trække på hans energi, for at han kan give mig den styrke og den modstandskraft, som jeg får brug for i denne vanskelige kamp’.

Den tidligere senator Piedad Córdoba er et velkendt ansigt for alle der har beskæftiget sig med colombiansk politik gennem de sidste årtier. Fra 1994-2010 sad hun i senatet for centrum-venstre partiet El Partido Liberal (det liberale parti), omend dette arbejde blev afbrudt i 1999 da hun blev bortført og holdt fanget af en paramilitær gruppe i 16 dage. Hændelsen fik hende til at søge eksil i Canada i 2 år, før hun vendte tilbage til Colombia fast besluttet på at bidrage til at løse den væbnede konflikt i landet. I 2008 var hun konfliktmægler mellem den colombianske regering og FARC, og det lykkedes hende at overbevise FARC om at frigive 30 gidsler. Det blev afgørende for at skabe mulighed og rum for de fredsforhandlinger som gik igang et par år senere, først ved hemmelige forhandlinger i Oslo og siden ved åbne og offentlige forhandlinger i Havana.

Ikke desto mindre blev Córdoba ekskluderet fra senatet i 2010 og dømt udelukket fra at holde offentlige embeder de næste 18 år, efter at statsanklageren havde fremsat anklager om ’magtfuldkommenhed’ og for at have overskredet sit mandat i hendes rolle som mægler. Hun blev desuden anklaget for at have forbindelser til FARC, efter at det colombianske militær i forbindelse med et angreb på guerillaen i 2008 beslaglagde 3 computere som de hævdede indeholdt dokumentation og bevismateriale for sådanne forbindelser. Den colombianske Højesteret har siden afvist indholdet på computerne som gyldigt bevismateriale i en retssag, da det ikke kan udelukkes at militæret har manipuleret dokumenterne, og da det heller ikke kan afgøres med sikkerhed om computerne virkelig tilhørte FARCs ledelse.

En anden tiltale fra statsanklageren blev rejst i 2012, og drejede sig om at hun angiveligt skulle have autoriseret en betaling på 25 millioner colombianske pesos til en kandidat under parlamentsvalgene i 2010, hvilket ville være i strid med loven. For dette forhold blev hun igen afskåret fra at besidde offentlige stillinger i 14 år.

Piedad Córdoba nægtede at kende noget til de angivne penge-overførsler og sagde fra begyndelsen at anklagerne mod hende var fabrikerede som led i en politisk forfølgelse der skulle afskære hende fra at indtage sin retsmæssige plads i senatet. Hun anlagde sag ved Colombias statsråd i 2014 for at få dem til at studere bevismaterialet i de to sager mere nøje. I efteråret 2016 gav statsrådet hende medhold, og dermed annullerede de begge de forhold, der havde set ud til at sætte en stopper for hendes politiske karriere.

Mens hun var afskåret fra offentlige embeder, fortsatte Piedad Cordóba imidlertid sit politiske virke. I årene fra 2010-16 har hun besøgt alle hjørner af Colombia for at rådføre sig med lokalsamfund og lokale organisationer om deres prioriteter, og på den måde har hun fastslået sin rolle som talerør og leder for de mange organisationer på den colombianske venstrefløj. Hun har desuden fulgt fredsforhandlingerne i Havana tæt, og deltog i disse som repræsentant for ofrene for konflikten. Med sit stort opsatte afro-hår, sine ofte farverige gevandter og sin ukuelige kamp for oprindelige folk, afro-colombianere og kvinders rettigheder har hun en karismatisk og respekt-indgydende fremtoning, som let gør hende til den mest interessante kandidat at følge ved næste års præsidentvalg i Colombia.

Læs mere om Piedad Córdobas kandidatur her (på spansk).

Julie Wetterslev