Fredspædagogik og forsoning i Colombia

Fernando Lugo fra FEU

Enhedslisten er i disse uger i Colombia for at følge implementeringen af fredsprocessen i landet. I Bogotá lavede vi et interview med Fernando Lugo fra Studenterbevægelsen FEU (Federación de Estudiantes Universitarios). Han forklarede hvordan organisationen arbejder med fredspædagogik og forsoning ved afslutningen af mere end 53 års borgerkrig.

Hvad tænker de unge om fredsprocessen i Colombia?

Vi ved at fredsprocessen er en historisk sejr i Colombia. I lang tid forsøgte de at få os til at tro, at fred var umuligt, at det var en utopi. Nu ser vi, at det kan lade sig gøre. Vi ved også at der er mange udfordringer, og at vi som unge og universitetsstuderende kan spille en stor rolle i implementeringen af fredsaftalerne. Vi er sikre på, at vi er fredsgenerationen.

Hvordan hænger fredsprocessen sammen med studenterbevægelsens arbejde? 

Vi har ikke noget egentligt offentligt uddannelsessystem i Colombia, og vi mener at kampen om universiteterne er forbundet med kampen om hvordan landet skal være i fremtiden. Den sociale, politiske og væbnede konflikt har altid været en kamp om hvordan landet skulle organiseres, og desuden har den væbnede konflikt været med til at kriminalisere politisk arbejde. Før 2012 (hvor fredsforhandlingerne startede, red.), blev man betragtet som terrorist hvis man var politisk aktiv, eller hvis man blot talte om en forhandlet løsning på konflikten.

Hvad har studenterbevægelsen opnået i Colombia i de seneste år?

I 2012 lykkedes det os at lave en stor studenterstrejke, hvor vi fik standset et lovprojekt som gik ud på at privatisere nogle af de offentlige universiteter. Det var med til at vise mange unge at reel forandring ikke skabes i parlamentet, men snarere gennem folkelig mobilisering. Året efter startede fredsforhandlingerne, og studenterbevægelsen involverede sig, sammen med bønderne, de oprindelige folk og afro-colombianerne.

Vi tabte som bekendt folkeafstemningen om de færdige fredsaftaler i oktober 2016, men efterfølgende lavede vi større mobiliseringer, der var med til at sikre, at der blev en endelig aftale.

Hvordan kan det være, at nogle er imod fredsprocessen?

I Colombia har man fortalt mange løgne om freden. Man har sagt at fredsaftalerne ville skabe et homo-diktatur, at de ville overgive landet til FARC, at vi ville blive til et Castro-chavistisk diktatur. Og det er muligt at overbevise folk om de her ting, fordi dele af befolkingen er meget konservative, hvilket også skyldes de mange år med krig. Så vi har prøvet at argumentere for en anden forståelse af fred, fordi fred må betyde forbedringer i hele samfundet.

Hvilke udfordringer er der forbundet med at skabe fred i Colombia?

Først og fremmest må folk forstå, at implementeringen af fredsaftalen ikke afhænger alene af regeringen og FARC, men af os alle i samfundet. For det andet må folk forstå, at fredsaftalerne ikke er lavet for at tilgodese oprørsbevægelsen, men for at skabe forbedringer for landet samlet set. For det tredje må vi forstå, at krig er lig med usikkerhed, og at fred er fremtiden – i et moderne, demokratisk og forsonet samfund.

Hvordan har i arbejdet med disse udfordringer?

Fra studenterbevægelsen har vi inviteret de universitetsstuderende til at deltage i fredsprocessen. I stedet for at kræve at regeringen åbner dørene, for at de tidligere guerilla-soldater kan blive en del af samfundet igen, så handler det også om, at vi som individer og samfund skal åbne vores døre og vores arme så de tidligere oprørere kan blive socialt, politisk og økonomisk reintegreret på bedste vis.

Hvad har I gjort konkret?

Vi har lavet en frivillig freds-praktik, som har involveret 2000 universitetsstuderende, der aldrig før har været politisk eller socialt aktive, og som ønskede at deltage i dette vigtige øjeblik. Disse studerende er taget på et ophold i 6 af de zoner, hvor ex-guerillaerne er koncentrerede og i gang med at demobilisere og reintegrere sig, og så har vi udviklet diverse pædagogiske, kulturelle og kunstneriske projekter, hvor FARC-EP og de studerende har mødt hinanden og har kunnet lære hinanden at kende.

Under krigen i Colombia blev guerillaerne beskrevet som onde, som ikke-mennesker, det var okay at isolere og slå ihjel. Gennem det her projekt får vi bugt med den dehumanisering, fordi de studerende oplever, at de tidligere guerilla-soldater er mennesker med drømme og idealer som alle andre. På den måde er vi begyndt at gå af den vej, der skal føre til reel fred og forsoning i Colombia.

Julie Wetterslev, Bogotá

Advertisements

Bombe springer i Bogotá

img_2555

Søndag eksploderede en angiveligt hjemmelavet bombe i umiddelbar nærhed af tyrefægterarenaen ved Plaza de la Santamaria i Bogotá. Først var der forlydende om én dræbt politibetjent og 31 sårede, men tallene er senere modificeret således, at ingen åbenbart alligevel omkom, men 24 politibetjente og 2 civile blev såret under bombeangrebet.

Tyrefægtning er først i januar igen blevet lovligt i Bogotá, efter at byens tidligere borgmester, Gustavo Petro i 2012 forbød det og opsagde byens kontrakt med tyrefægtningsforbundet. Forfatningsdomstolen omstødte imidlertid hans afgørelse og i januar begyndte det organiserede dyreplageri så igen – dog ikke uden store protester og indblanding fra uropolitiet.

Tyrefægtning er tilladt i 8 lande i verden: Spanien, Frankrig, Portugal, Mexico, Venezuela, Peru, Ecuador og Colombia, og ifølge det Internationale Humanistiske Samfund, HSI bliver der årligt dræbt 250.000 tyre under disse blodige begivenheder.

På grund af urolighederne har der i forbindelse med tyrefægtningerne været et stort politiopbud omkring arenaen, men det til trods udtaler politichef, general Hoover Penilla til nyhedsmediet Caracol, at det ikke kan være dyrerettighedsaktivister, der står bag søndagens bombe.

Myndighederne mistænker landets andet største guerillabevægelse, ELN for at stå bag. Regeringen og ELN har i begyndelsen af februar påbegyndt officielle fredsforhandlinger, men der er endnu ikke indtrådt nogen våbenhvile.

Ifølge Merete Hansen, der er ansat på den danske ambassade i Bogotá virker mistanken imod ELN nu meget søgt. ”Myndighederne har de sidste tre år nævnt ELN hver gang, der har været en lignende aktion i Bogotá, men ingen konkrete anklager og beviser, som man efterforsker.”

Morten Riis