Afskovningen stiger i områder forladt af FARC

Det følgende er en fri oversættelse af artiklen “El impacto ambiental de la salida de las FARC” fra det colombianske medie La Silla Vacía, 05/07/17.

http://lasillavacia.com/historia/el-impacto-ambiental-de-la-salida-de-las-farc-61592

I årevis har guerrillabevægelsen FARC-EP udstukket retningslinier for miljøbeskyttelse, for eksempel begrænsninger på fældning af skov, i de områder, de kontrollerede. Nu øges afskovningen i mange af de regioner, som guerrillaen har forladt for at nedlægge våben og påbegynde indslusning i det civile liv.

Det colombianske medie La Silla Vacía har undersøgt fire cases og talt med borgmestre, medlemmer af byråd og miljømyndigheder om afskovningsproblematikken.

“Al den skov, som guerillaen har undladt at fælde i 50 år, har andre fældet i år,” udtaler borgmesteren for kommunen Uribe i delstaten Meta syd for hovedstaden Bogotá. Et byrådsmedlem i samme kommune forklarer at småbønder fælder træer for at plante ris, majs og madbananer: “De fælder ikke træer for tømmerets skyld, men for at udvidde deres landbrug, for nu er der ingen, der fortæller dem, at de ikke må.”

FARC udstak en vifte af miljørelaterede regler, som de opretholdt ved hjælp af bøder og andre sanktioner. Som forpersonen for landsbyrådet i Montañita forklarer til La Silla Vacía uddelte FARC en miljømanual til alle landsbyråd. Somme tider diskutterede landsbyrådene reglerne med FARC, og de blev modificeret hvis landsbyrådene for eksempel fandt reglerne for strikte, fortæller landsbyforpersonen.

Afskovningens forskellige dynamikker

I den sydlige delstat Guaviare er situationen kritisk. En ny rapport fra Institut for Hydrologi, Meteorologi og Miljøundersøgelser under Miljøministeriet (IDEAM) viser at tre ud af de otte knudepunkter, hvor afskovningen er steget eksponentielt i første kvartal af 2017, ligger i Guaviare.

En anonym kilde fra miljøministeriet betragter afskovningen som en sideeffekt af post-konflikten. Kilden forklarer, at der er sket et boom i jordopkøb I Guaviare. Der er eksempler på personer, der opkøber hele landsbyer, og det skyldes, at fredsaftalen skaber store forventninger til at de uformelde jordbesiddelser kan blive formaliseret. Ifølge kilden er det primært store jordejere, der udvider deres besiddelser.

I nabo-delstaten Caquetá er situationen anderledes i den forstand, at afskovningen er drevet af fordrevne småbønder, der vender tilbage og indtager udyrket land. Sådan betragter et byrådsmedlem i kommunen Cabrera situationen.

Direktøren for miljømyndigheden Corpoamazonia fastholder at afskovningen ikke er drevet af en enkelt factor, men at én ting, der står klart, er, at folk indtager nye landområder til kvægdrift, og dette kan skyldes at FARC har forladt området.

I den nordvestlige delstat Chocó er billedet blandet. I nogle områder er afskovningen stor på grund af illegal minedrift, mens det i andre områder, som IDEAM har kategoriseret som ‘kritiske’, er faldet. Miljømyndigheden Codechocó identificerer to tendenser, som kan forklare, at afskovningen ikke er steget. I nogle kommuner har henholdsvis guerillabevægelsen ELN og den paramilitære gruppe Los Gaitanistas overtaget de områder, som FARC har forladt. Her er statistikkerne for afskovning stabile, fordi de nye ”autoriteter” har overtaget de regelsæt, som FARC stod i spidsen for førhen. I andre områder kæmper ELN og Los Gaitanistas om kontrollen. Her er afskovningen bremset, for som miljømyndigheden udtaler: “Der er ingen, der vil give sig til at fælde skov midt I kamphandlinger.”

Statens Strategi

For at imødegå afskovningen i områder tidligere kontrolleret af FARC har den colombianske regering iværksat en ny strategi. Strategien består i ugentlige møder mellem 19 statslige institutioner, herunder hæren, politiet og de lokale miljømyndigheder. Her koordineres indsatser som uddannelse I miljøbeskyttelse, militære operationer og vej- og flodkontroller for at bremse illegal handel med tømmer.

I Caquetá har strategien fungeret som pilotprojekt siden januar 2017. 83 personer er blevet arresteret og 720.000 m2 tømmer er blevet beslaglagt. Alligevel viser statistikkerne at afskovningen sker langt hurtigere end myndighederne har kapacitet til at kontrollere.

I Guaviare, hvor strategien også er indført, har myndighederne kun gennemført én koordineret operation.  Her blev kommissionen angrebet af den dissident-front, som brød ud af FARC allerede ved fredsprocessens begyndelse, og en soldat fra hæren mistede livet.

I Chocó er det ligeledes vanskeligt at garantere sikkerheden for de koordinerede operationer mod afskovningen på grund af den væbnede konflikt.

Regeringen fastholder, at de sætter alle sejl  for den nye strategi, som den eneste måde at bremse afskovningen i områderne tidligere kontrolleret af FARC.

Sådan slutter artiklen af La Silla Vacía.

Civile indsatser for miljøbeskyttelse

Som en lille perspektivering vil jeg rette opmærksomheden på de sociale organisationer, som i øjeblikket kæmper for at beskytte naturen i de områder, de virker.

I Cimitarrafloddalen i Magdalena Medio, som jeg har besøgt adskillige gange, har FARC tidligere pålagt miljøregulativer, som I de ovenstående eksempler. Nu hvor FARC har forladt området, fortsætter den lokale bondeorganisation deres arbejde for at bevare og udbygge miljøbeskyttelsen. De arbejder for at udbrede økologisk jordbrug og begrænse afskovning, for eksempel gennem tilbagevendende workshops og produktive projekter.

Læs for eksempel om bondeorganisationens seneste workshop om agroøkologi:

http://www.prensarural.org/spip/spip.php?article21597

Tiden vil vise om den sociale organisering har styrken til at modstå de kræfter, der er interesserede i en hensynsløs udnyttelse af landets enorme uberørte naturressourcer.

Af Nina Lendal

Advertisements

FN udtrykker bekymring over mord på sociale ledere

image

FN’s Årsrapport om Menneskerettigheder slår alarm over stigningen i angreb mod sociale aktivister. Sidste år blev 127 ledere myrdet og størstedelen af disse døde i områder, der tidligere var underlagt FARC.

Da den årlige rapport om menneskerettigheder i Colombia blev fremlagt i torsdags (d. 16/3-2017), slog FN alarm over, at 127 sociale ledere blev myrdet forrige år. Af de 127 mord blev 60 af dem begået mod ledere, 64 mod aktivister, mens 3 stadig er under efterforskning.

Størstedelen af mordene på menneskerettighedsforkæmpere i Colombia i 2016 blev begået i områder, hvor FARC tidligere har spillet en fremtrædende rolle, meddelte FN. Nu er FARC midt i en proces, der er resultatet af den fredsaftale underskrevet med regeringen for at sætte en stopper for er halvt århundredes væbnet konflikt.

”Vi er meget bekymrede over volden mod ledere og menneskerettighedsforkæmpere. Den vedblivende vold risikerer at sætte den fælles fredsproces i landet over styr”, udtalte Martin Santiago, koordinator for FN i Colombia.

Af de 60 mord på ledere foregik 27 i områder med historisk FARC-dominans, mens 48 af de 64 mord på aktivister foregik i guerillaområder, indledte Todd Howland, repræsentant i Colombia for FN’s højkommissariat for menneskerettigheder.

Disse sager fandt for de flestes vedkommende sted i Cauca, Antioquia og i Norte de Santander og Córdoba. FN’s repræsentant fremhævede, at næsten alle mordene blev begået i områder med illegale økonomier, drevet af Coca-produktion og illegal minedrift.
”Livet er blevet en del mere kompliceret for de sociale ledere i disse områder, efter at FARC har forladt dem”, pointerede Howland i forbindelse med, at oprørene bliver samlet i 26 områder i landet, hvor de senere skal nedlægge våbnene og integreres i det civile liv.
Ifølge FN er der observeret 389 angreb mod sociale ledere og aktivister i 2016.

Regionskontoret har registreret 59 mord, 44 angreb, 210 trusler og 72 privatlivskrænkelser og berøvelser af ejendom inklusive berøvelser af fotografier og computere samt overvågning.

Indenrigsminister Juan Fernando Cristo sagde under lanceringen af rapporten, at staten står over for ”store udfordringer i forhold til institutionel tilstedeværelse og territorial kontrol” i mange af de områder, som FARC har forladt.

Allerede før FARC og regeringen underskrev fredsaftalen, havde guerillaen bedt præsident Santos gøre noget proaktivt for at bremse mordene på de sociale ledere. Ifølge guerillaen og visse NGO’er bliver disse mord begået af paramilitære grupper.
Imidlertid har regeringen flere gange afvist denne version og beskylder i stedet kriminelle bander, der arbejder narko-traficking, for mordene.

Forsvarsministeren, Luis Carlos Villegas, forsikrede om, at der ikke er dokumentation for, at paramilitære styrker står bag mordene på de sociale ledere, sådan som FN-rapporten siger.  ”Vi har ikke kunnet dokumentere at der er nogen systematik i mordene på disse sociale ledere” slog ministeren fast.
Ifølge Villegas er der ikke nogen indicier for, at denne mordbølge er systematisk, og han forsikrede om, at efterforskningen fortsat peger på at disse mord er isolerede hændelser”.
”Visse mord er blevet begået på grund af deltagelse i forbrydelser, nabostridigheder eller på grund af jordstridigheder”, forsikrede han. De væbnede styrker har leveret store resultater, ”vi har fanget 56, 50 er under anklage, og af de 11, der har en arrestordre, mangler vi kun at effektuere fire”.

Ligeledes indikerede han, at der er en høj procentdel af efterforskningerne af angreb på de sociale ledere, ”som viste sig at have noget med illegale afgrøder eller illegale miner at gøre”, hvilket ifølge Villegas beviser forbindelser med oprørsgruppen ELN.

Oversat fra http://www.semana.com/nacion/articulo/onu-preocupada-por-asesinato-de-lideres-sociales/518741

Se i øvrigt FN’s rapport her (på spansk): http://www.hchr.org.co/documentoseinformes/informes/altocomisionado/informe-anual-2016.pdf

Simon Eiriksson

Bombe springer i Bogotá

img_2555

Søndag eksploderede en angiveligt hjemmelavet bombe i umiddelbar nærhed af tyrefægterarenaen ved Plaza de la Santamaria i Bogotá. Først var der forlydende om én dræbt politibetjent og 31 sårede, men tallene er senere modificeret således, at ingen åbenbart alligevel omkom, men 24 politibetjente og 2 civile blev såret under bombeangrebet.

Tyrefægtning er først i januar igen blevet lovligt i Bogotá, efter at byens tidligere borgmester, Gustavo Petro i 2012 forbød det og opsagde byens kontrakt med tyrefægtningsforbundet. Forfatningsdomstolen omstødte imidlertid hans afgørelse og i januar begyndte det organiserede dyreplageri så igen – dog ikke uden store protester og indblanding fra uropolitiet.

Tyrefægtning er tilladt i 8 lande i verden: Spanien, Frankrig, Portugal, Mexico, Venezuela, Peru, Ecuador og Colombia, og ifølge det Internationale Humanistiske Samfund, HSI bliver der årligt dræbt 250.000 tyre under disse blodige begivenheder.

På grund af urolighederne har der i forbindelse med tyrefægtningerne været et stort politiopbud omkring arenaen, men det til trods udtaler politichef, general Hoover Penilla til nyhedsmediet Caracol, at det ikke kan være dyrerettighedsaktivister, der står bag søndagens bombe.

Myndighederne mistænker landets andet største guerillabevægelse, ELN for at stå bag. Regeringen og ELN har i begyndelsen af februar påbegyndt officielle fredsforhandlinger, men der er endnu ikke indtrådt nogen våbenhvile.

Ifølge Merete Hansen, der er ansat på den danske ambassade i Bogotá virker mistanken imod ELN nu meget søgt. ”Myndighederne har de sidste tre år nævnt ELN hver gang, der har været en lignende aktion i Bogotá, men ingen konkrete anklager og beviser, som man efterforsker.”

Morten Riis

Santos-regeringen og ELN starter officielle fredsforhandlinger

eln

I lighed med den fredsproces, Colombias regering startede og sidste år afsluttede med den marxistisk oprørsgruppe FARC, er der nu sat en officiel dato for påbegyndelsen af lignende forhandlinger med landets næststørste guerilla, ELN. Datoen er fastsat til d. 8. februar og forlods er det aftalt, at ELN skal frigive tidligere kongresmedlem Odin Sanchez mod at regeringen ligeledes frigiver to ELN-fanger.

http://colombiareports.com/colombia-begin-peace-talks-eln-february-odin-sanchez-set-released/

Morten Riis