Fredens skov glemmer ikke sine ofre

Miguel Huépas øjne er blanke, da hans søn Wilman Gonzalez hænger mindetavlen for sin bror op i det unge cedertræ. De to bondeledere fatter sig og stiller op til fotos foran de pressefolk, som er kommet til landsbyen Puerto Matilde til den ceremonielle indvielse af ’det levende fredsmonument’ i Cimitarrafloddalen. Monumentet er en del af ’fredens skov’: Et program under miljøministeriet, som støtter miljøbeskyttelsesindsatser, produktive projekter og processer til at bearbejde krigens minder.

Scenen med de to ledere af bondeorganisationen i Cimitarrafloddalen (Asociación Campesina del Valle del Rio Cimitarra, ACVC), minder mig om første gang jeg mødte Wilman tilbage i 2008. I skyggen af et stort træ fortalte han mig, at han netop havde mistet sin bror. Miguel Ángel Gonzales Gutiérrez var en vigtig leder i sit lokalsamfund. Han blev dræbt af hæren d.27. januar 2008 i selv samme landsby, hvor Wilman og jeg sad og talte sammen.

Som om dette ikke skulle være tragedie nok, fortalte Wilman mig, at hans far var fængslet. I 2007 blev der udstedt arrestordre på hele ACVC’s ledelse med anklager om forbindelse til guerillaen. Seks af lederne blev anholdt, mens resten gik under jorden. I løbet af 2009 blev sagerne lukket én for én på grund af manglende beviser, og i tilbageblikkets klare lys, ligner sagen mest af alt en fabrikeret anklage med det formål at svække den sociale bevægelse, som det er set så mange gange før i Colombia[I].

Tilbage i Puerto Matilde, 2017, mindes ACVC’s forkvinde Irene Ramírez også den svære tid, som bondesamfundene gennemlevede særligt i Alvaro Uribes præsidentperiode (2002-2010). Hun mindes den konstante stigmatisering, de fabrikerede anklager og sidst men ikke mindst de såkaldte falske positiver: Et udtryk, der dækker over hærens drab på civile, som efterfølgende blev præsenteret som guerillasoldater for at vise resultater.

I Puerto Matilde har de plantet 42 træer til det levende fredsmonument. Under den ceremonielle indvielse hænger familie og pårørende mindetavler op. Hver mindetavle bærer navnet og dødsdatoen for en afdød indbygger fra Cimitarrafloddalen. Hver og én er et offer for hærens udenretlige henrettelser.

Hver og én har sin egen historie. Den lokale leder Pablo fortæller mig, at han arbejdede sammen med Jose Miguel, som blev dræbt d. 5. september i landsbyen Caño Dorado. Carlos Mario var en del af deres dansetrup, fortæller Eladio Morales fra ACVC, mens han peger på én af mindetavlerne. Guillermos lig blev fundet, fordi hæren havde efterladt hans saddel i vejkanten. Hesten havde de også dræbt. Det er svært at rumme alle de tragiske skæbner.

Falske Positiver
Natalia Fernandez, som arbejder med de kollektive erindringsprocesser for ACVC, fortæller mig, at de fleste af de 42 drab er under behandling i retsvæsenet. I nogle af sagerne er der fældet dom, mens andre er under proces og andre igen er henlagt. Hun nævner Aicardo Antonio Ortiz Tobóns sag, som eksemplificerer nogle af de udfordringer omkring skandalen om de falske positiver.

To militærfolk og én civil er dømt for drabet på Aicido, men efterforskningen af fem andre militærfolk er henlagt. Desuden er der flere militærfolk, der slet ikke er blevet undersøgt, selvom flere vidneudsagn peger på deres medskyld. Det drejer sig om højtstående militærfolk. I maj 2017 erklærede en domstol, at den colombianske stat, forsvarsministeriet og hæren er ansvarlige for den arbitrære henrettelse af Aicido. Dommen fastslår, at sagen skal genåbnes og at alle implicerede skal undersøges [II].

På nationalt niveau er adskillige korporaler og soldater blevet dømt for de falske positiver, men hvem der er ansvarlige på højere niveau, er endnu ikke afklaret. Netop denne ”forsømmelse” var på dagsordenen, da chefanklageren for den internationale straffedomstol for første gang besøgte Colombia i september 2017. Allerede i 2012 udtrykte straffedomstolen, at ”det lader til at disse forbrydelser er begået systematisk og i stor skala som en del af en statslig eller en organisatorisk politik. ” Siden da har domstolen fulgt det colombianske retssystems behandling af sagerne tæt, og er ikke tilfreds med de få fremskridt. Budskabet er, at hvis ikke det colombianske retssystem identificerer og dømmer de ansvarlige på højeste niveau, vil den internationale straffedomstol åbne sager. Den har allerede identificeret 29 højtstående militærfolk, som man påtænker at åbne sag mod [III].

Et andet åbent spørgsmål omkring de falske positiver er, hvilken rolle den særlige fredsdomstol (Jurisdicción Especial para la Paz) skal spille. Domstolen, som endnu ikke er oprettet, skal behandle forbrydelser relateret til den væbnede konflikt. Men denne definition efterlader plads til mange fortolkninger, og jurister såvel som kommentatorer er delte i spørgsmålet [IV]. Den særlige fredsdomstol giver mulighed for amnesti og nedsatte straffe til de ansvarlige for forbrydelser, hvis de indvilliger i at bidrage til at få sandheden frem. I Aicidos sag er de dømte allerede løsladt under den betingelse, at de vil fortælle sandheden om drabet til fredstribunalen [V].

Skoven og freden
Fra 2010 begyndte der at ske positive forandringer i Cimitarrafloddalen, fortsætter Irene Ramírez fra ACVC. Regeringen anerkendte igen det Bondereservat (Zona de Reserva Campesina), som Alvaro Uribe havde suspenderet, og ACVC modtog en vigtig national fredspris. Fredens skov er endnu et skridt i denne institutionelle anerkendelse. Ifølge forkvinden er det ikke bare en anerkendelse af lokalsamfundenes naturbeskyttelsesindsats, det er en anerkendelse af deres organisering og deres anstrengelser for at forblive i deres territorie på trods af forfølgelsen og volden.

Miguel og Wilman er eksempler på dette mod. Den unge mand, jeg mødte for 9 år siden, lod sig ikke intimidere. Tværtimod dedikerede han sig helhjertet til bondeorganisationen, for eksempel i arbejdet for at beskytte den uberørte regnskov, der ligger bag en linje, som landsbyrådene selv har defineret og markeret.

En anden leder af ACVC, Andrés Gil, understreger i sin tale, at dette er fredens essens: At staten nærmer sig lokalsamfundene i disse områder, hvor den aldrig har været tilstede med andet end militær. At staten bygges op netop gennem institutionel støtte til lokale initiativer. I Cimitarrafloddalen har de lokale landsbyråd allerede systemer til naturbeskyttelse, de mangler bare at staten anerkender dem.

Stemningen er optimistisk den dag i Puerto Matilde, men et enkelt spørgsmål til embedskvinden fra miljøministeriet minder om nogle af de udfordringer, som lokalsamfundene fortsat står overfor. En journalist spørger, om fredens skov beskytter området mod udvindingsprojekter, for eksempel ved fracking. I Cimitarrafloddalen ved man godt, at regeringen planlægger at benytte frackingmetoden til at udvinde olie omkring Magdalenafloden [VI], og det ser ud til at det fortsat er op til dem selv at yde modstand, hvis denne destruktive udvindingsmetode kommer til deres del af floddalen. Også selvom området nu kan kalde sig fredens skov.

 

[I] https://pbicolombiablog.org/2009/09/30/miembros-de-la-acvc-acusados-sin-fundamento/

[II] http://humanidadvigente.net/estado-colombiano-declarado-responsable-la-ejecucion-extrajudicial-del-campesino-aicardo-antonio-ortiz-tobon/

[III] http://colombia2020.elespectador.com/jep/fiscal-de-la-cpi-de-visita-por-colombia

[IV] http://www.semana.com/nacion/articulo/gustavo-moreno-desmiente-a-musa-besaile-en-la-corte/541052

[V] http://humanidadvigente.net/juzgado-39-suspende-una-orden-captura-pone-libertad-4-militares-asesinado-del-campesino-aicardo-antonio-ortiz-tobon/

[VI] http://m.elcolombiano.com/negocios/economia/organizaciones-piden-al-gobierno-no-hacer-prueba-de-fracking-NA7277807

Advertisements

FN: Retsopgør med militæret bliver syltet

Falsos_positivos

En ny rapport fra FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder udtrykker bekymring for, at en række vigtige tiltag i fredsprocessen er gået mere eller mindre i stå. Det gælder blandt andet et retsopgør med militærfolk, som er indblandet i alvorlige krigsforbrydelser.
Det er i årsrapporten for 2016, at FN peger på en alarmerende straffrihed for militærfolk, når det gælder ”dusørmord”.

De såkaldte ”dusørmord” eller falsos positivos er en betegnelse for en særlig type mord begået af militærfolk på civile, som efterfølgende bliver fremstillet som guerillasoldater dræbt i kamp. Fremgangsmåden indbringer de ansvarlige militærfolk en dusør eller bonus i form af penge eller mulighed for forfremmelse.
Ved årsskiftet 2016-2017 efterforskede den colombianske anklagemyndighed i alt 2.316 sager om dusørmord. Men FN bemærker, at kun 133 personer blev dømt i perioden januar til september. Særligt slemt står det til med at retsforfølge ansvarlige på højt niveau: Ud af 14 generaler, som er sigtet for denne type forbrydelser, blev kun en enkelt stillet for en domstol. I november måned blev fem sigtede militærfolk oven i købet forfremmet til rang af general.
FN har endvidere registreret 389 angreb på ledende menneskerettighedsforkæmpere i løbet af året, 59 af dem med dødelig udgang.

Læs årsrapporten her (på spansk) http://www.hchr.org.co/documentoseinformes/informes/altocomisionado/informe-anual-2016.pdf

Ulrik Kohl

General undersøges for medvirken i massemord på civile

image

For første gang siden historien om de “falske positive” nåede offentlighedens lys og skabte berettiget furore for snart ni år siden, har den colombianske anklagemyndighed trukket en general i retten for at skulle svare på spørgsmål i forbindelse med henrettelsen af civile, der er blevet dræbt og rapporteret som værende kombattanter, sådan skriver nyhedssiden Colombia Reports.

Den pensionerede general Henry Torres er én ud af 22 generaler, der i øjeblikket undersøges for sin medvirken i dette massedrab på civile, der formodes at have kostet 4.000 livet, og som hovedsagligt fandt sted under den tidligere præsident, Alvaro Uribes embedsperiode og imens den nuværende præsident, Juan Manuel Santos var forsvarsminister.

http://colombiareports.com/1st-time-colombia-calls-general-trial-mass-killing-civilians/

Morten Riis