Afskovningen stiger i områder forladt af FARC

Det følgende er en fri oversættelse af artiklen “El impacto ambiental de la salida de las FARC” fra det colombianske medie La Silla Vacía, 05/07/17.

http://lasillavacia.com/historia/el-impacto-ambiental-de-la-salida-de-las-farc-61592

I årevis har guerrillabevægelsen FARC-EP udstukket retningslinier for miljøbeskyttelse, for eksempel begrænsninger på fældning af skov, i de områder, de kontrollerede. Nu øges afskovningen i mange af de regioner, som guerrillaen har forladt for at nedlægge våben og påbegynde indslusning i det civile liv.

Det colombianske medie La Silla Vacía har undersøgt fire cases og talt med borgmestre, medlemmer af byråd og miljømyndigheder om afskovningsproblematikken.

“Al den skov, som guerillaen har undladt at fælde i 50 år, har andre fældet i år,” udtaler borgmesteren for kommunen Uribe i delstaten Meta syd for hovedstaden Bogotá. Et byrådsmedlem i samme kommune forklarer at småbønder fælder træer for at plante ris, majs og madbananer: “De fælder ikke træer for tømmerets skyld, men for at udvidde deres landbrug, for nu er der ingen, der fortæller dem, at de ikke må.”

FARC udstak en vifte af miljørelaterede regler, som de opretholdt ved hjælp af bøder og andre sanktioner. Som forpersonen for landsbyrådet i Montañita forklarer til La Silla Vacía uddelte FARC en miljømanual til alle landsbyråd. Somme tider diskutterede landsbyrådene reglerne med FARC, og de blev modificeret hvis landsbyrådene for eksempel fandt reglerne for strikte, fortæller landsbyforpersonen.

Afskovningens forskellige dynamikker

I den sydlige delstat Guaviare er situationen kritisk. En ny rapport fra Institut for Hydrologi, Meteorologi og Miljøundersøgelser under Miljøministeriet (IDEAM) viser at tre ud af de otte knudepunkter, hvor afskovningen er steget eksponentielt i første kvartal af 2017, ligger i Guaviare.

En anonym kilde fra miljøministeriet betragter afskovningen som en sideeffekt af post-konflikten. Kilden forklarer, at der er sket et boom i jordopkøb I Guaviare. Der er eksempler på personer, der opkøber hele landsbyer, og det skyldes, at fredsaftalen skaber store forventninger til at de uformelde jordbesiddelser kan blive formaliseret. Ifølge kilden er det primært store jordejere, der udvider deres besiddelser.

I nabo-delstaten Caquetá er situationen anderledes i den forstand, at afskovningen er drevet af fordrevne småbønder, der vender tilbage og indtager udyrket land. Sådan betragter et byrådsmedlem i kommunen Cabrera situationen.

Direktøren for miljømyndigheden Corpoamazonia fastholder at afskovningen ikke er drevet af en enkelt factor, men at én ting, der står klart, er, at folk indtager nye landområder til kvægdrift, og dette kan skyldes at FARC har forladt området.

I den nordvestlige delstat Chocó er billedet blandet. I nogle områder er afskovningen stor på grund af illegal minedrift, mens det i andre områder, som IDEAM har kategoriseret som ‘kritiske’, er faldet. Miljømyndigheden Codechocó identificerer to tendenser, som kan forklare, at afskovningen ikke er steget. I nogle kommuner har henholdsvis guerillabevægelsen ELN og den paramilitære gruppe Los Gaitanistas overtaget de områder, som FARC har forladt. Her er statistikkerne for afskovning stabile, fordi de nye ”autoriteter” har overtaget de regelsæt, som FARC stod i spidsen for førhen. I andre områder kæmper ELN og Los Gaitanistas om kontrollen. Her er afskovningen bremset, for som miljømyndigheden udtaler: “Der er ingen, der vil give sig til at fælde skov midt I kamphandlinger.”

Statens Strategi

For at imødegå afskovningen i områder tidligere kontrolleret af FARC har den colombianske regering iværksat en ny strategi. Strategien består i ugentlige møder mellem 19 statslige institutioner, herunder hæren, politiet og de lokale miljømyndigheder. Her koordineres indsatser som uddannelse I miljøbeskyttelse, militære operationer og vej- og flodkontroller for at bremse illegal handel med tømmer.

I Caquetá har strategien fungeret som pilotprojekt siden januar 2017. 83 personer er blevet arresteret og 720.000 m2 tømmer er blevet beslaglagt. Alligevel viser statistikkerne at afskovningen sker langt hurtigere end myndighederne har kapacitet til at kontrollere.

I Guaviare, hvor strategien også er indført, har myndighederne kun gennemført én koordineret operation.  Her blev kommissionen angrebet af den dissident-front, som brød ud af FARC allerede ved fredsprocessens begyndelse, og en soldat fra hæren mistede livet.

I Chocó er det ligeledes vanskeligt at garantere sikkerheden for de koordinerede operationer mod afskovningen på grund af den væbnede konflikt.

Regeringen fastholder, at de sætter alle sejl  for den nye strategi, som den eneste måde at bremse afskovningen i områderne tidligere kontrolleret af FARC.

Sådan slutter artiklen af La Silla Vacía.

Civile indsatser for miljøbeskyttelse

Som en lille perspektivering vil jeg rette opmærksomheden på de sociale organisationer, som i øjeblikket kæmper for at beskytte naturen i de områder, de virker.

I Cimitarrafloddalen i Magdalena Medio, som jeg har besøgt adskillige gange, har FARC tidligere pålagt miljøregulativer, som I de ovenstående eksempler. Nu hvor FARC har forladt området, fortsætter den lokale bondeorganisation deres arbejde for at bevare og udbygge miljøbeskyttelsen. De arbejder for at udbrede økologisk jordbrug og begrænse afskovning, for eksempel gennem tilbagevendende workshops og produktive projekter.

Læs for eksempel om bondeorganisationens seneste workshop om agroøkologi:

http://www.prensarural.org/spip/spip.php?article21597

Tiden vil vise om den sociale organisering har styrken til at modstå de kræfter, der er interesserede i en hensynsløs udnyttelse af landets enorme uberørte naturressourcer.

Af Nina Lendal

På besøg hos FARC

farc

En reportage fra FARC’s afvæbnings- og reintegrationslejr i El Gallo og de omkringliggende bondesamfund.

El Gallo er et afsidesliggende sted, ved dæmningen Urrá i det sydlige Córdoba, hvor lokalbefolkningen har været hårdt ramt af den sociale og væbnede konflikt.

Området er præget af byggeriet af en hydroelektrisk dæmning i slut-halvfemserne, som har oversvømmet store dele af landbrugsjorden, afskåret landsbyerne fra transportveje og ødelagt økosystemet og bøndernes økonomi.

Da staten og firmaet bag dæmningen opkøbte bøndernes jorde, blev de lovet et bedre liv inde i byen. Men bønderne kunne ikke skabe et nyt liv ud fra den betaling de fik for deres jordlodder, og dem der ikke ville sælge blev truet og ofte dræbt af paramilitære grupper.

Guerillaen har kæmpet mod staten og de paramilitære, for småbøndernes ret til at eje og dyrke jorden. Efter at have været i lejren i 6 måneder har de nu tidligere guerilla-soldater i disse uger indleveret de sidste af deres personlige våben. Våbnene ligger endnu nær lejren i FN-overvågede våbencontainere, som først bliver hentet d. 1. August.

Paramilitære grupper er stadigt aktive i området og truer med at angribe den afvæbnede guerilla.

FARC2

På trods af den anspændte og bekymrende situation belv vi vel modtaget, da vi besøgte lejren, og vi fik indtrykket af en rolig og håbefuld stemning.  Eks-guerillaerne udviste en tydelig vilje til fortsat at bidrage til at fredsaftalerne implementeres, i ønsket om at det kan føre til gode forandringer helt herude på kanten af Colombia.

De forsamlede FARC-medlemmer har planer om at gøre lejren permanent. Idéen med at ligge lejren i dette område er at skabe en base for politisk og socialt arbejde i et område, der altid har været forsømt (og mishandlet) af den colombianske stat.

Hvis det skal lykkes kræver det imidlertid konstant international bevågenhed og ledsagelse fra sociale bevægelser.

Julie Wetterslev, Gallo

Sociale bevægelser for fred

I dag (mandag, red.) holdt vi workshop med 40 bønder og studerende i udkanten af Montería. De har det tilfælles, at de allesammen er organiserede i bevægelser som på forskellig vis arbejder for at få ordene i fredsaftalen omsat til virkelighed.

Her i Montería er jorden meget ulige fordelt, og fredsprocessen foreskriver at en større landreform skal gennemføres i Colombia. De bondeorganisationer, vi mødte i dag, var skeptiske overfor, hvorvidt det kommer til at ske – men de havde stor lyst til at styrke organisationerne og stille krav til staten om at overholde denne del af fredsaftalen.

De unge talte særligt om behovet for fredspædagogik, forsoning og kommunikation gennem kunst, kultur og nye teknologier.

Det er helt afgørende, at befolkningen i både land og by får en god forståelse af fredsaftalerne, hvis de skal kunne kræve de rettigheder og forbedringer den indeholder, og her vil alle disse forslag kunne spille ind.

Julie Wetterslev, Montería

Fredspædagogik og forsoning i Colombia

Fernando Lugo fra FEU

Enhedslisten er i disse uger i Colombia for at følge implementeringen af fredsprocessen i landet. I Bogotá lavede vi et interview med Fernando Lugo fra Studenterbevægelsen FEU (Federación de Estudiantes Universitarios). Han forklarede hvordan organisationen arbejder med fredspædagogik og forsoning ved afslutningen af mere end 53 års borgerkrig.

Hvad tænker de unge om fredsprocessen i Colombia?

Vi ved at fredsprocessen er en historisk sejr i Colombia. I lang tid forsøgte de at få os til at tro, at fred var umuligt, at det var en utopi. Nu ser vi, at det kan lade sig gøre. Vi ved også at der er mange udfordringer, og at vi som unge og universitetsstuderende kan spille en stor rolle i implementeringen af fredsaftalerne. Vi er sikre på, at vi er fredsgenerationen.

Hvordan hænger fredsprocessen sammen med studenterbevægelsens arbejde? 

Vi har ikke noget egentligt offentligt uddannelsessystem i Colombia, og vi mener at kampen om universiteterne er forbundet med kampen om hvordan landet skal være i fremtiden. Den sociale, politiske og væbnede konflikt har altid været en kamp om hvordan landet skulle organiseres, og desuden har den væbnede konflikt været med til at kriminalisere politisk arbejde. Før 2012 (hvor fredsforhandlingerne startede, red.), blev man betragtet som terrorist hvis man var politisk aktiv, eller hvis man blot talte om en forhandlet løsning på konflikten.

Hvad har studenterbevægelsen opnået i Colombia i de seneste år?

I 2012 lykkedes det os at lave en stor studenterstrejke, hvor vi fik standset et lovprojekt som gik ud på at privatisere nogle af de offentlige universiteter. Det var med til at vise mange unge at reel forandring ikke skabes i parlamentet, men snarere gennem folkelig mobilisering. Året efter startede fredsforhandlingerne, og studenterbevægelsen involverede sig, sammen med bønderne, de oprindelige folk og afro-colombianerne.

Vi tabte som bekendt folkeafstemningen om de færdige fredsaftaler i oktober 2016, men efterfølgende lavede vi større mobiliseringer, der var med til at sikre, at der blev en endelig aftale.

Hvordan kan det være, at nogle er imod fredsprocessen?

I Colombia har man fortalt mange løgne om freden. Man har sagt at fredsaftalerne ville skabe et homo-diktatur, at de ville overgive landet til FARC, at vi ville blive til et Castro-chavistisk diktatur. Og det er muligt at overbevise folk om de her ting, fordi dele af befolkingen er meget konservative, hvilket også skyldes de mange år med krig. Så vi har prøvet at argumentere for en anden forståelse af fred, fordi fred må betyde forbedringer i hele samfundet.

Hvilke udfordringer er der forbundet med at skabe fred i Colombia?

Først og fremmest må folk forstå, at implementeringen af fredsaftalen ikke afhænger alene af regeringen og FARC, men af os alle i samfundet. For det andet må folk forstå, at fredsaftalerne ikke er lavet for at tilgodese oprørsbevægelsen, men for at skabe forbedringer for landet samlet set. For det tredje må vi forstå, at krig er lig med usikkerhed, og at fred er fremtiden – i et moderne, demokratisk og forsonet samfund.

Hvordan har i arbejdet med disse udfordringer?

Fra studenterbevægelsen har vi inviteret de universitetsstuderende til at deltage i fredsprocessen. I stedet for at kræve at regeringen åbner dørene, for at de tidligere guerilla-soldater kan blive en del af samfundet igen, så handler det også om, at vi som individer og samfund skal åbne vores døre og vores arme så de tidligere oprørere kan blive socialt, politisk og økonomisk reintegreret på bedste vis.

Hvad har I gjort konkret?

Vi har lavet en frivillig freds-praktik, som har involveret 2000 universitetsstuderende, der aldrig før har været politisk eller socialt aktive, og som ønskede at deltage i dette vigtige øjeblik. Disse studerende er taget på et ophold i 6 af de zoner, hvor ex-guerillaerne er koncentrerede og i gang med at demobilisere og reintegrere sig, og så har vi udviklet diverse pædagogiske, kulturelle og kunstneriske projekter, hvor FARC-EP og de studerende har mødt hinanden og har kunnet lære hinanden at kende.

Under krigen i Colombia blev guerillaerne beskrevet som onde, som ikke-mennesker, det var okay at isolere og slå ihjel. Gennem det her projekt får vi bugt med den dehumanisering, fordi de studerende oplever, at de tidligere guerilla-soldater er mennesker med drømme og idealer som alle andre. På den måde er vi begyndt at gå af den vej, der skal føre til reel fred og forsoning i Colombia.

Julie Wetterslev, Bogotá

Dansk delegation følger freden i Colombia

delegation2017

En delegation fra Enhedslisten og International Forum er i denne uge i Colombia for at følge op på fredsprocessen og styrke samarbejdet med Marcha Patriótica, en sammenslutning af sociale bevægelser på den colombianske venstrefløj. I den kommende uge vil vi løbende poste lidt om turen her på ColombiaNYT.

Det første indlæg bliver denne video, der er optaget i Medellin i tirsdags, d. 26. juni i forbindelse med en markering af FARC’s totale afvæbning FN.

David Ravelo løsladt efter 7 år som politisk fange

david

Der er også gode nyheder fra Colombia!

For en uge side kunne Justice for Colombia således berette, at menneskerettighedsforkæmperen David Ravelo efter 7 år som politisk fange er blevet sat på fri fod. Ravelo har blandt andet gjort sig bemærket ved at påpege sammenhængen med forhenværende præsident Alvaro Uribe og paramilitære kræfter og narkokarteller.

 

http://www.justiceforcolombia.org/news/article/2605/david-ravelo-released-from-prison-after-seven-years

https://www.frontlinedefenders.org/en/case/case-history-david-ravelo-crespo

Colombias kongres godkender retssystem for fred

17353053_10155114958594907_336201427_n
Mandag d. 13. marts godkendte Colombias kongres et særligt retssystem for fred, som skal sikre retfærdighed for de mere end 8 millioner ofre for landets væbnede konflikt.

Det nye retssystem består af en domstol, en sandhedskommission og en enhed for forsvundne personer. Oprettelsen af disse tre institutioner er foreskrevet i fredsaftalen mellem den colombianske regering og FARC, og tilsammen skal disse institutioner forestå et retsopgør med de mange forbrydelser, der er blevet begået under konflikten.

Ifølge Colombias anklagemyndighed vil systemet skulle retsforfølge mindst 7.000 tidligere guerillasoldater, 24.400 statslige embedsmænd som er dømte eller anklagede for krigsforbrydelser, og omkring 12.500 civile som anklages for at have finansieret terrorisme og anden voldelig aktivitet.

Desuden skal systemet forsøge at opklare hvad, der er sket med de mere end 60.000 colombianere, som formodes at være forsvundet mod deres vilje, og som frygtes døde og begravede i massegrave rundt om i landet.

En kortlægning af ansvar
I medierne har historierne om konfliktens forbrydelser ofte haft fokus på FARC-guerillaen, som bekæmpede den colombianske stat i mere end 52 år. Ikke desto mindre kan oprettelsen af retssystemet få endnu mere dramatiske konsekvenser for militæret og andre statslige institutioner, som har været involveret i krigsforbrydelser.

Domstolen og sandhedskommissionen skal nemlig kortlægge ansvaret for de mest voldsomme menneskerettighedskrænkelser under krigen, og det kan i sidste ende føre til at toppolitikere som præsidenten Juan Manuel Santos og hans forgænger Alvaro Uribe bliver holdt ansvarlige for de drab på tusinder af civile, som har fundet sted under deres regeringsperioder.

De fleste mistænkte for krigsforbrydelser vil kunne undgå fængselsstraf og i stedet idømmes ’mindre frihedsbegrænsninger’, hvis de samarbejder fuldt ud med det nye retssystem, tilstår deres forbrydelser og indvilger i at give erstatning til deres ofre. De, som nægter at samarbejde med systemet, vil imidlertid kunne idømmes op til 20 års fængsel.

Uribe og hans tilhængere har under hele fredsprocessen søgt at skabe en forarget stemning i den colombianske offentlighed med henvisning til, at systemet vil være ’alt for eftergivende’ overfor de tidligere guerillasoldater; men i realiteten udgør sager om de tidligere guerillasoldater kun en mindre andel af alle de sager, som skal behandles af systemet, da endnu flere militærfolk, embedsmænd og civile skal for retten.

Kongressens behandling
Sidst man forsøgte at starte et officielt retsopgør i Colombia førte det til fængselsdomme for mere end 50 medlemmer af kongressen på grund af disse toppolitikeres forbindelser til paramilitære krigsforbrydelser.

Mange medlemmer af kongressen var også tydeligvis nervøse ved at vedtage bestemmelserne om det nye retssystem for fred. Selv om de retslige institutioner og deres formål er klart beskrevet i fredsaftalen, tog det kongressen flere uger at afslutte debatten om systemet.

Ud af kongressens 102 medlemmer stemte 60 for bestemmelserne, mens to stemte imod i den afgørende stemmeafgivelse.

Helt op imod en tredjedel af kongressens medlemmer erklærede sig dog ude af stand til at afgive deres stemme ved afstemningen , da de mente selv at være involverede eller at have familiemedlemmer, der på en eller anden vis har forbindelse til de forbrydelser, som retssystemet skal behandle.

Medlemmerne af partiet ’Centro Democrático’ boycottede afstemningen og undlod helt at stemme. Partiets leder og præsidentkandidat Alvaro Uribe forventes nemlig under retsopgøret at blive stillet til ansvar for de tusindevis af krigsforbrydelser, der blev begået under hans regeringstid, herunder massedrab på civile, som blev angivet som militære mål, én massakre og mindst to paramilitære offensiver.

Retsopgøret er et vigtigt led i fredsprocessen, men selv efter kongressens grønne lys skal systemet stadig godkendes af Colombias forfatningsdomstol, før de nye retslige instanser kan gå i gang med at arbejde sig igennem de mange sager.

Julie Wetterslev