Colombias kongres godkender retssystem for fred

17353053_10155114958594907_336201427_n
Mandag d. 13. marts godkendte Colombias kongres et særligt retssystem for fred, som skal sikre retfærdighed for de mere end 8 millioner ofre for landets væbnede konflikt.

Det nye retssystem består af en domstol, en sandhedskommission og en enhed for forsvundne personer. Oprettelsen af disse tre institutioner er foreskrevet i fredsaftalen mellem den colombianske regering og FARC, og tilsammen skal disse institutioner forestå et retsopgør med de mange forbrydelser, der er blevet begået under konflikten.

Ifølge Colombias anklagemyndighed vil systemet skulle retsforfølge mindst 7.000 tidligere guerillasoldater, 24.400 statslige embedsmænd som er dømte eller anklagede for krigsforbrydelser, og omkring 12.500 civile som anklages for at have finansieret terrorisme og anden voldelig aktivitet.

Desuden skal systemet forsøge at opklare hvad, der er sket med de mere end 60.000 colombianere, som formodes at være forsvundet mod deres vilje, og som frygtes døde og begravede i massegrave rundt om i landet.

En kortlægning af ansvar
I medierne har historierne om konfliktens forbrydelser ofte haft fokus på FARC-guerillaen, som bekæmpede den colombianske stat i mere end 52 år. Ikke desto mindre kan oprettelsen af retssystemet få endnu mere dramatiske konsekvenser for militæret og andre statslige institutioner, som har været involveret i krigsforbrydelser.

Domstolen og sandhedskommissionen skal nemlig kortlægge ansvaret for de mest voldsomme menneskerettighedskrænkelser under krigen, og det kan i sidste ende føre til at toppolitikere som præsidenten Juan Manuel Santos og hans forgænger Alvaro Uribe bliver holdt ansvarlige for de drab på tusinder af civile, som har fundet sted under deres regeringsperioder.

De fleste mistænkte for krigsforbrydelser vil kunne undgå fængselsstraf og i stedet idømmes ’mindre frihedsbegrænsninger’, hvis de samarbejder fuldt ud med det nye retssystem, tilstår deres forbrydelser og indvilger i at give erstatning til deres ofre. De, som nægter at samarbejde med systemet, vil imidlertid kunne idømmes op til 20 års fængsel.

Uribe og hans tilhængere har under hele fredsprocessen søgt at skabe en forarget stemning i den colombianske offentlighed med henvisning til, at systemet vil være ’alt for eftergivende’ overfor de tidligere guerillasoldater; men i realiteten udgør sager om de tidligere guerillasoldater kun en mindre andel af alle de sager, som skal behandles af systemet, da endnu flere militærfolk, embedsmænd og civile skal for retten.

Kongressens behandling
Sidst man forsøgte at starte et officielt retsopgør i Colombia førte det til fængselsdomme for mere end 50 medlemmer af kongressen på grund af disse toppolitikeres forbindelser til paramilitære krigsforbrydelser.

Mange medlemmer af kongressen var også tydeligvis nervøse ved at vedtage bestemmelserne om det nye retssystem for fred. Selv om de retslige institutioner og deres formål er klart beskrevet i fredsaftalen, tog det kongressen flere uger at afslutte debatten om systemet.

Ud af kongressens 102 medlemmer stemte 60 for bestemmelserne, mens to stemte imod i den afgørende stemmeafgivelse.

Helt op imod en tredjedel af kongressens medlemmer erklærede sig dog ude af stand til at afgive deres stemme ved afstemningen , da de mente selv at være involverede eller at have familiemedlemmer, der på en eller anden vis har forbindelse til de forbrydelser, som retssystemet skal behandle.

Medlemmerne af partiet ’Centro Democrático’ boycottede afstemningen og undlod helt at stemme. Partiets leder og præsidentkandidat Alvaro Uribe forventes nemlig under retsopgøret at blive stillet til ansvar for de tusindevis af krigsforbrydelser, der blev begået under hans regeringstid, herunder massedrab på civile, som blev angivet som militære mål, én massakre og mindst to paramilitære offensiver.

Retsopgøret er et vigtigt led i fredsprocessen, men selv efter kongressens grønne lys skal systemet stadig godkendes af Colombias forfatningsdomstol, før de nye retslige instanser kan gå i gang med at arbejde sig igennem de mange sager.

Julie Wetterslev

Paramilitære vil freden til livs

agc

Selvom den colombianske regering benægter, at de tiltagende eksempler på mord og trusler er systematisk og konsekvent benægter eksistensen af paramilitære grupper, så er 80 indbyggere, oprindelige folk i byen Bojaya ifølge hjemmesiden Pacifista netop blevet fordrevet af den paramilitære gruppering AGC, det skriver nyhedssitet Colombia Reports (http://colombiareports.com/peace-colombias-paramilitaries-embark-full-blown-terror-campaign/).

De militært udrustede og uniformede mænd talte så mange som 200, og i flere kommuner langs grænsen til Panama og stillehavskysten har lokale set grupper på helt op til 600 soldater.

14 aktivister dræbt – alene i januar
Allerede i den første måned af 2017 har 14 aktivister måttet lade livet. Sidste år blev 117 sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere dræbt (kilde: Indepaz).
De dræbte er lokale ledere, folk der kæmper for at forsvare miljø og naturressourcer, kæmper for at forsvare landarbejdernes og de oprindelige folks rettigheder – kort sagt: fortalere for fredsaftalen. Parallelt med de individuelle angreb rapporterer http://www.justiceforcolombia.org, at paramilitære har truet kendte organisationer som Fredskomitéen i San José de Apartadó (www.cdpsanjose.org), sammenslutningen af arbejderne indenfor agroøkologi og minedrift i Guacomó (AHAMG) og den mellemkirkelige retfærdigheds- og fredskommision, CIJP.
Det har fået menneskerettighedsorganisationer i Colombia til at kræve de mekanismer implementeret, der ifølge fredaftalen skulle fungere som sikkerhed for de sociale og politiske aktivister og garantere afvæbninger af landets paramilitære grupper.

Et skræmmende problem, der kan ødelægge freden i Colombia
D. 3. januar bragte avisen Washington Post en længere artikel om den fare, som angrebene og særligt regeringens laden stå til udgør for hele fredsprocessen i Colombia.
Mordene lader til at være rettet mod venstreorienterede aktivister, ledere blandt de oprindelige folk, fortalere for menneskerettigheder og medlemmer af den sociale parablyorganisation Marcha Patriótica. Frekvensen har de seneste måneder været tiltagende, efter at regeringen indgik den kontroversielle fredsaftale med den marxistiske oprørsgruppe FARC, der ellers bragte håb om en ende på den længste konflikt i Latinamerika. Hvis ikke regeringen snart skrider til handling, kan man frygte, at det blot er et spørgsmål om tid, før guerillaen ser sig nødsaget til at bryde våbenhvilen for at beskytte lokalbefolkningen i landområderne.

https://www.washingtonpost.com/world/the_americas/the-frightening-issue-that-could-destroy-colombias-peace-deal/2017/01/02/3e0a7fec-c304-11e6-92e8-c07f4f671da4_story.html?utm_term=.603cdd31b417

Morten Riis

USA’s kommende udenrigsminister sår tvivl om støtte til fredsproces i Colombia

rex-tillerson

Det latinamerikanske nyhedsbureau Telesur skriver, at USA’s kommende udenrigsminister, Rex Tillerson (der har været CEO for olieselskabet ExxonMobil fra 2006-16), sår tvivl om landets støtte til Colombias fredsproces og udtaler i stedet støtte til Plan Colombia, da han mener, at den i højere grad tjener USAs interesse.

Plan Colombia var en militær hjælpepakke lanceret af USA-præsident Bill Clinton i 1999, hvis formål det var at finansiere den colombianske regeringens oprørsbekæmpelse. Godt nok hed overskriften for Plan Colombia narkobekæmpelse, men konsekvensen var massakrer, massegrave og paramilitære dødspatruljer.

http://www.telesurtv.net/english/news/Rex-Tillerson-Says-Plan-Colombia-Was-Better-for-US-Interests-20170123-0032.html

Morten Riis

Santos-regeringen og ELN starter officielle fredsforhandlinger

eln

I lighed med den fredsproces, Colombias regering startede og sidste år afsluttede med den marxistisk oprørsgruppe FARC, er der nu sat en officiel dato for påbegyndelsen af lignende forhandlinger med landets næststørste guerilla, ELN. Datoen er fastsat til d. 8. februar og forlods er det aftalt, at ELN skal frigive tidligere kongresmedlem Odin Sanchez mod at regeringen ligeledes frigiver to ELN-fanger.

http://colombiareports.com/colombia-begin-peace-talks-eln-february-odin-sanchez-set-released/

Morten Riis