Kokamarker ryddes med magt på trods af aftaler om frivillig omlægning

Jeg er taget til Colombia som fredsobservatør for at ledsage bondeorganisationer, der er udsat for forfølgelse på grund af deres sociale og politiske engagement. Min første ledsagelse går til regionen Catatumbo i det nordøstlige Colombia.

I bilen på vej til landsbyen fortæller bondelederen Fredy mig, at bøndernes primære økonomiske aktivitet i området er kokadyrkning. På grund af den elendige infrastruktur og den manglende statslige støtte til småbønder er koka den eneste afgrøde, som kan generere en indtægt. Fredy udpeger nogle kokamarker på de henrivende bjergskrænter; nogle er blottet for beskueren, mens andre er gemt under madbananernes palmeblade.

Den colombianske regering har netop iværksat en offensiv, hvor hær, politi og en række civile myndigheder river kokaplanter op manuelt uden lokalsamfundenes samtykke. Denne fremgangsmåde er i modstrid med fredsaftalen, som blev indgået mellem den colombianske regering og guerillabevægelsen FARC-EP i slutningen af 2016 og som lover programmer baseret på frivillig omlægning af koka til andre afgrøder.

Inden min rejse til Catatumbo talte jeg med Christian og Lizeth fra den sociale og politiske bevægelse Marcha Patriótica om problematikken. Christian havde lige været i Cauca og Guaviare for at dokumentere situationen for kokabønderne. Begge de lokalsamfund, han havde besøgt, var udsat for forceret rydning, fortalte han, og dette på trods af at bønderne havde udtrykt ønske om frivillig omlægning. I Guaviare var der endda allerede igangsat et pilotprojekt for omlægningen.

Lizeth gør mig opmærksom på, at de forcerede rydninger er iværksat på grund af pres fra USA. Under et besøg i Washington i maj talte Colombias præsident Santos med USA’s præsident Trump om problematikken[i], og siden da er tonen skærpet. William Brownfield, som er assisterende sekretær for internationale narkobekæmpelsesanliggender i USA, udtaler, at det vil gå ud over de bilaterale relationer mellem USA og Colombia, hvis Colombia ikke omgående gør noget ved kokaproduktionen[ii].

USA’s påskud for at presse Colombia er at kokaproduktionen er steget voldsomt de seneste år. FN’s årlige studie viser, at arealet tilplantet med koka steg fra 96.000 hektarer i 2015 til 146.000 hektarer i 2016, hvilket svarer til en stigning på 52 %[iii]. Regeringen i USA taler om 188.000 hektarer i 2016 og en stigning på 130 % over de sidste tre år af fredsprocessen.

I et interview til mediet Semana peger den colombianske minister for postkonflikt Rafael Pardo tre årsager til stigningen. Den primære grund han fremhæver er, at den colombianske peso ligger meget lavt i forhold til dollaren. Det betyder, at eksportvirksomheden, som kokadyrkningen er knyttet til, er ekstra lukrativ. Et andet element er, at forbruget af kokain i USA er steget.

Sidst men ikke mindst fremhæver Pardo, at de forventninger, som fredsprocessen har skabt, kan have motiveret mange bønder til at plante koka. Hvis jeg var en fattig bonde i Colombia, ville jeg selv overveje at plante en halv hektar med koka, for fredsaftalen lover både individuel støtte og lån til omlægning, samt kollektive projekter til fremme af den lokale bondeøkonomi i områder med meget koka.

En fjerde faktor, som postkonfliktministeren ikke nævner, er at paramilitære grupper rundt omkring i landet modarbejder omlægningen, da de er interesserede i at fortsætte deres narkoforretninger. D.4. august i år blev bondelederen Nidio Dávila dræbt af paramilitære på grund af sit arbejde for at omlægge kokamarkerne i sit lokalområde i Nariño i det sydlige Colombia. Tyve mænd, som identificerede sig som medlemmer af den paramilitære gruppe de Gaitanistiske selvforsvarsstyrker, hentede Nidio i hans hjem og bragte ham til et sted kaldet El Cable, hvor han blev henrettet i de lokale beboeres påsyn. Ifølge de overlevende truede de paramilitære med at dræbe enhver, der fortsatte med at tale om omlægning af kokamarkerne[iv].

Faktum er, at kokaproduktionen er steget som resultat af en række forskellige faktorer. Det, der deler vandene, er spørgsmålet om hvilken respons problemet kræver.

Postkonfliktministeren forklarer til Semana, at regerings plan er at rydde 50.000 hektarer med magt og fjerne andre 50.000 hektarer gennem frivillig omlægningiii. Han uddyber dog ikke hvilke kriterier, der guider den forcerede rydning.

Fredsaftalen udtrykker tydeligt, at der udelukkende bør tyes til rydning med magt i tilfælde hvor lokalsamfund eller individer nægter at omlægge[v]. Regeringens fremfærd tyder dog på, at der ikke er vilje til at give den frivillige omlægning den tid og de ressourcer den behøver. I stedet for at gå den fredelige vej, som fredsaftalen udstikker, skaber den colombianske regering mere konflikt og militarisering af landets rurale områder.

Fremme i landsbyen fortæller bondelederen Fredy, at den forcerede rydning af kokamarker i Catatumbo har været rimelig begrænset. En del af forklaringen er, at bønderne i Catatumbo efter omfattende protester i 2013 fik den colombianske regering til at underskrive en banebrydende aftale om ikke at rydde kokamarker med magt. Regeringen har overholdt aftalen delvist, fortæller Fredy, for der har været sporadiske rydninger. Den anden del af forklaringen er ifølge Fredy, at lokalsamfundenes reaktion er stærk, når rydningsindsatserne kommer til Catatumbo. ”Så det er ikke nemt for dem her, ” slutter han.

Overalt i Colombia modsætter lokalsamfundene sig de forcerede rydninger, for selvom de er villige til at omlægge, har de brug for mad på bordet. I opråb til regeringen og offentligheden minder de om fredsaftalens fjerde punkt om frivillig omlægning og erklærer ”Nej til forceret rydning, frivillig omlægning nu!” [vi]

International ledsagelse i Colombia.
Nina Lendal er i Colombia for at ledsage en række bondeorganisationer, som har brug for international rykdækning på grund af den forfølgelse, de er udsat for. Hun er en del af International Action for Peace, som du kan læse mere om her: http://www.actionpeace.org/ Det næste års tid vil Nina berette til Colombianyt om hvordan fredsopbygningen og den fortsatte konflikt ser ud fra nogle af de mest afsides kroge af Colombia.

 

 

[i] http://www.semana.com/nacion/articulo/eeuu-pide-a-colombia-a-reanudar-la-aspersion-aerea-de-los-cultivos-de-coca/528490

[ii] http://www.infobae.com/america/colombia/2017/08/03/estados-unidos-alerto-de-posibles-problemas-bilaterales-con-colombia-por-el-aumento-de-los-cultivos-de-coca/

[iii] http://www.semana.com/nacion/articulo/rafael-pardo-explica-por-que–han-crecido-los-cultivos-ilicitos/532568

[iv] http://prensarural.org/spip/spip.php?article21889

[v] Fredsaftalens punkt 4.1.3.2

[vi] http://www.prensarural.org/spip/spip.php?article21652

 

Advertisements

FN udtrykker bekymring over mord på sociale ledere

image

FN’s Årsrapport om Menneskerettigheder slår alarm over stigningen i angreb mod sociale aktivister. Sidste år blev 127 ledere myrdet og størstedelen af disse døde i områder, der tidligere var underlagt FARC.

Da den årlige rapport om menneskerettigheder i Colombia blev fremlagt i torsdags (d. 16/3-2017), slog FN alarm over, at 127 sociale ledere blev myrdet forrige år. Af de 127 mord blev 60 af dem begået mod ledere, 64 mod aktivister, mens 3 stadig er under efterforskning.

Størstedelen af mordene på menneskerettighedsforkæmpere i Colombia i 2016 blev begået i områder, hvor FARC tidligere har spillet en fremtrædende rolle, meddelte FN. Nu er FARC midt i en proces, der er resultatet af den fredsaftale underskrevet med regeringen for at sætte en stopper for er halvt århundredes væbnet konflikt.

”Vi er meget bekymrede over volden mod ledere og menneskerettighedsforkæmpere. Den vedblivende vold risikerer at sætte den fælles fredsproces i landet over styr”, udtalte Martin Santiago, koordinator for FN i Colombia.

Af de 60 mord på ledere foregik 27 i områder med historisk FARC-dominans, mens 48 af de 64 mord på aktivister foregik i guerillaområder, indledte Todd Howland, repræsentant i Colombia for FN’s højkommissariat for menneskerettigheder.

Disse sager fandt for de flestes vedkommende sted i Cauca, Antioquia og i Norte de Santander og Córdoba. FN’s repræsentant fremhævede, at næsten alle mordene blev begået i områder med illegale økonomier, drevet af Coca-produktion og illegal minedrift.
”Livet er blevet en del mere kompliceret for de sociale ledere i disse områder, efter at FARC har forladt dem”, pointerede Howland i forbindelse med, at oprørene bliver samlet i 26 områder i landet, hvor de senere skal nedlægge våbnene og integreres i det civile liv.
Ifølge FN er der observeret 389 angreb mod sociale ledere og aktivister i 2016.

Regionskontoret har registreret 59 mord, 44 angreb, 210 trusler og 72 privatlivskrænkelser og berøvelser af ejendom inklusive berøvelser af fotografier og computere samt overvågning.

Indenrigsminister Juan Fernando Cristo sagde under lanceringen af rapporten, at staten står over for ”store udfordringer i forhold til institutionel tilstedeværelse og territorial kontrol” i mange af de områder, som FARC har forladt.

Allerede før FARC og regeringen underskrev fredsaftalen, havde guerillaen bedt præsident Santos gøre noget proaktivt for at bremse mordene på de sociale ledere. Ifølge guerillaen og visse NGO’er bliver disse mord begået af paramilitære grupper.
Imidlertid har regeringen flere gange afvist denne version og beskylder i stedet kriminelle bander, der arbejder narko-traficking, for mordene.

Forsvarsministeren, Luis Carlos Villegas, forsikrede om, at der ikke er dokumentation for, at paramilitære styrker står bag mordene på de sociale ledere, sådan som FN-rapporten siger.  ”Vi har ikke kunnet dokumentere at der er nogen systematik i mordene på disse sociale ledere” slog ministeren fast.
Ifølge Villegas er der ikke nogen indicier for, at denne mordbølge er systematisk, og han forsikrede om, at efterforskningen fortsat peger på at disse mord er isolerede hændelser”.
”Visse mord er blevet begået på grund af deltagelse i forbrydelser, nabostridigheder eller på grund af jordstridigheder”, forsikrede han. De væbnede styrker har leveret store resultater, ”vi har fanget 56, 50 er under anklage, og af de 11, der har en arrestordre, mangler vi kun at effektuere fire”.

Ligeledes indikerede han, at der er en høj procentdel af efterforskningerne af angreb på de sociale ledere, ”som viste sig at have noget med illegale afgrøder eller illegale miner at gøre”, hvilket ifølge Villegas beviser forbindelser med oprørsgruppen ELN.

Oversat fra http://www.semana.com/nacion/articulo/onu-preocupada-por-asesinato-de-lideres-sociales/518741

Se i øvrigt FN’s rapport her (på spansk): http://www.hchr.org.co/documentoseinformes/informes/altocomisionado/informe-anual-2016.pdf

Simon Eiriksson