Kokamarker ryddes med magt på trods af aftaler om frivillig omlægning

Jeg er taget til Colombia som fredsobservatør for at ledsage bondeorganisationer, der er udsat for forfølgelse på grund af deres sociale og politiske engagement. Min første ledsagelse går til regionen Catatumbo i det nordøstlige Colombia.

I bilen på vej til landsbyen fortæller bondelederen Fredy mig, at bøndernes primære økonomiske aktivitet i området er kokadyrkning. På grund af den elendige infrastruktur og den manglende statslige støtte til småbønder er koka den eneste afgrøde, som kan generere en indtægt. Fredy udpeger nogle kokamarker på de henrivende bjergskrænter; nogle er blottet for beskueren, mens andre er gemt under madbananernes palmeblade.

Den colombianske regering har netop iværksat en offensiv, hvor hær, politi og en række civile myndigheder river kokaplanter op manuelt uden lokalsamfundenes samtykke. Denne fremgangsmåde er i modstrid med fredsaftalen, som blev indgået mellem den colombianske regering og guerillabevægelsen FARC-EP i slutningen af 2016 og som lover programmer baseret på frivillig omlægning af koka til andre afgrøder.

Inden min rejse til Catatumbo talte jeg med Christian og Lizeth fra den sociale og politiske bevægelse Marcha Patriótica om problematikken. Christian havde lige været i Cauca og Guaviare for at dokumentere situationen for kokabønderne. Begge de lokalsamfund, han havde besøgt, var udsat for forceret rydning, fortalte han, og dette på trods af at bønderne havde udtrykt ønske om frivillig omlægning. I Guaviare var der endda allerede igangsat et pilotprojekt for omlægningen.

Lizeth gør mig opmærksom på, at de forcerede rydninger er iværksat på grund af pres fra USA. Under et besøg i Washington i maj talte Colombias præsident Santos med USA’s præsident Trump om problematikken[i], og siden da er tonen skærpet. William Brownfield, som er assisterende sekretær for internationale narkobekæmpelsesanliggender i USA, udtaler, at det vil gå ud over de bilaterale relationer mellem USA og Colombia, hvis Colombia ikke omgående gør noget ved kokaproduktionen[ii].

USA’s påskud for at presse Colombia er at kokaproduktionen er steget voldsomt de seneste år. FN’s årlige studie viser, at arealet tilplantet med koka steg fra 96.000 hektarer i 2015 til 146.000 hektarer i 2016, hvilket svarer til en stigning på 52 %[iii]. Regeringen i USA taler om 188.000 hektarer i 2016 og en stigning på 130 % over de sidste tre år af fredsprocessen.

I et interview til mediet Semana peger den colombianske minister for postkonflikt Rafael Pardo tre årsager til stigningen. Den primære grund han fremhæver er, at den colombianske peso ligger meget lavt i forhold til dollaren. Det betyder, at eksportvirksomheden, som kokadyrkningen er knyttet til, er ekstra lukrativ. Et andet element er, at forbruget af kokain i USA er steget.

Sidst men ikke mindst fremhæver Pardo, at de forventninger, som fredsprocessen har skabt, kan have motiveret mange bønder til at plante koka. Hvis jeg var en fattig bonde i Colombia, ville jeg selv overveje at plante en halv hektar med koka, for fredsaftalen lover både individuel støtte og lån til omlægning, samt kollektive projekter til fremme af den lokale bondeøkonomi i områder med meget koka.

En fjerde faktor, som postkonfliktministeren ikke nævner, er at paramilitære grupper rundt omkring i landet modarbejder omlægningen, da de er interesserede i at fortsætte deres narkoforretninger. D.4. august i år blev bondelederen Nidio Dávila dræbt af paramilitære på grund af sit arbejde for at omlægge kokamarkerne i sit lokalområde i Nariño i det sydlige Colombia. Tyve mænd, som identificerede sig som medlemmer af den paramilitære gruppe de Gaitanistiske selvforsvarsstyrker, hentede Nidio i hans hjem og bragte ham til et sted kaldet El Cable, hvor han blev henrettet i de lokale beboeres påsyn. Ifølge de overlevende truede de paramilitære med at dræbe enhver, der fortsatte med at tale om omlægning af kokamarkerne[iv].

Faktum er, at kokaproduktionen er steget som resultat af en række forskellige faktorer. Det, der deler vandene, er spørgsmålet om hvilken respons problemet kræver.

Postkonfliktministeren forklarer til Semana, at regerings plan er at rydde 50.000 hektarer med magt og fjerne andre 50.000 hektarer gennem frivillig omlægningiii. Han uddyber dog ikke hvilke kriterier, der guider den forcerede rydning.

Fredsaftalen udtrykker tydeligt, at der udelukkende bør tyes til rydning med magt i tilfælde hvor lokalsamfund eller individer nægter at omlægge[v]. Regeringens fremfærd tyder dog på, at der ikke er vilje til at give den frivillige omlægning den tid og de ressourcer den behøver. I stedet for at gå den fredelige vej, som fredsaftalen udstikker, skaber den colombianske regering mere konflikt og militarisering af landets rurale områder.

Fremme i landsbyen fortæller bondelederen Fredy, at den forcerede rydning af kokamarker i Catatumbo har været rimelig begrænset. En del af forklaringen er, at bønderne i Catatumbo efter omfattende protester i 2013 fik den colombianske regering til at underskrive en banebrydende aftale om ikke at rydde kokamarker med magt. Regeringen har overholdt aftalen delvist, fortæller Fredy, for der har været sporadiske rydninger. Den anden del af forklaringen er ifølge Fredy, at lokalsamfundenes reaktion er stærk, når rydningsindsatserne kommer til Catatumbo. ”Så det er ikke nemt for dem her, ” slutter han.

Overalt i Colombia modsætter lokalsamfundene sig de forcerede rydninger, for selvom de er villige til at omlægge, har de brug for mad på bordet. I opråb til regeringen og offentligheden minder de om fredsaftalens fjerde punkt om frivillig omlægning og erklærer ”Nej til forceret rydning, frivillig omlægning nu!” [vi]

International ledsagelse i Colombia.
Nina Lendal er i Colombia for at ledsage en række bondeorganisationer, som har brug for international rykdækning på grund af den forfølgelse, de er udsat for. Hun er en del af International Action for Peace, som du kan læse mere om her: http://www.actionpeace.org/ Det næste års tid vil Nina berette til Colombianyt om hvordan fredsopbygningen og den fortsatte konflikt ser ud fra nogle af de mest afsides kroge af Colombia.

 

 

[i] http://www.semana.com/nacion/articulo/eeuu-pide-a-colombia-a-reanudar-la-aspersion-aerea-de-los-cultivos-de-coca/528490

[ii] http://www.infobae.com/america/colombia/2017/08/03/estados-unidos-alerto-de-posibles-problemas-bilaterales-con-colombia-por-el-aumento-de-los-cultivos-de-coca/

[iii] http://www.semana.com/nacion/articulo/rafael-pardo-explica-por-que–han-crecido-los-cultivos-ilicitos/532568

[iv] http://prensarural.org/spip/spip.php?article21889

[v] Fredsaftalens punkt 4.1.3.2

[vi] http://www.prensarural.org/spip/spip.php?article21652

 

Advertisements

Afskovningen stiger i områder forladt af FARC

Det følgende er en fri oversættelse af artiklen “El impacto ambiental de la salida de las FARC” fra det colombianske medie La Silla Vacía, 05/07/17.

http://lasillavacia.com/historia/el-impacto-ambiental-de-la-salida-de-las-farc-61592

I årevis har guerrillabevægelsen FARC-EP udstukket retningslinier for miljøbeskyttelse, for eksempel begrænsninger på fældning af skov, i de områder, de kontrollerede. Nu øges afskovningen i mange af de regioner, som guerrillaen har forladt for at nedlægge våben og påbegynde indslusning i det civile liv.

Det colombianske medie La Silla Vacía har undersøgt fire cases og talt med borgmestre, medlemmer af byråd og miljømyndigheder om afskovningsproblematikken.

“Al den skov, som guerillaen har undladt at fælde i 50 år, har andre fældet i år,” udtaler borgmesteren for kommunen Uribe i delstaten Meta syd for hovedstaden Bogotá. Et byrådsmedlem i samme kommune forklarer at småbønder fælder træer for at plante ris, majs og madbananer: “De fælder ikke træer for tømmerets skyld, men for at udvidde deres landbrug, for nu er der ingen, der fortæller dem, at de ikke må.”

FARC udstak en vifte af miljørelaterede regler, som de opretholdt ved hjælp af bøder og andre sanktioner. Som forpersonen for landsbyrådet i Montañita forklarer til La Silla Vacía uddelte FARC en miljømanual til alle landsbyråd. Somme tider diskutterede landsbyrådene reglerne med FARC, og de blev modificeret hvis landsbyrådene for eksempel fandt reglerne for strikte, fortæller landsbyforpersonen.

Afskovningens forskellige dynamikker

I den sydlige delstat Guaviare er situationen kritisk. En ny rapport fra Institut for Hydrologi, Meteorologi og Miljøundersøgelser under Miljøministeriet (IDEAM) viser at tre ud af de otte knudepunkter, hvor afskovningen er steget eksponentielt i første kvartal af 2017, ligger i Guaviare.

En anonym kilde fra miljøministeriet betragter afskovningen som en sideeffekt af post-konflikten. Kilden forklarer, at der er sket et boom i jordopkøb I Guaviare. Der er eksempler på personer, der opkøber hele landsbyer, og det skyldes, at fredsaftalen skaber store forventninger til at de uformelde jordbesiddelser kan blive formaliseret. Ifølge kilden er det primært store jordejere, der udvider deres besiddelser.

I nabo-delstaten Caquetá er situationen anderledes i den forstand, at afskovningen er drevet af fordrevne småbønder, der vender tilbage og indtager udyrket land. Sådan betragter et byrådsmedlem i kommunen Cabrera situationen.

Direktøren for miljømyndigheden Corpoamazonia fastholder at afskovningen ikke er drevet af en enkelt factor, men at én ting, der står klart, er, at folk indtager nye landområder til kvægdrift, og dette kan skyldes at FARC har forladt området.

I den nordvestlige delstat Chocó er billedet blandet. I nogle områder er afskovningen stor på grund af illegal minedrift, mens det i andre områder, som IDEAM har kategoriseret som ‘kritiske’, er faldet. Miljømyndigheden Codechocó identificerer to tendenser, som kan forklare, at afskovningen ikke er steget. I nogle kommuner har henholdsvis guerillabevægelsen ELN og den paramilitære gruppe Los Gaitanistas overtaget de områder, som FARC har forladt. Her er statistikkerne for afskovning stabile, fordi de nye ”autoriteter” har overtaget de regelsæt, som FARC stod i spidsen for førhen. I andre områder kæmper ELN og Los Gaitanistas om kontrollen. Her er afskovningen bremset, for som miljømyndigheden udtaler: “Der er ingen, der vil give sig til at fælde skov midt I kamphandlinger.”

Statens Strategi

For at imødegå afskovningen i områder tidligere kontrolleret af FARC har den colombianske regering iværksat en ny strategi. Strategien består i ugentlige møder mellem 19 statslige institutioner, herunder hæren, politiet og de lokale miljømyndigheder. Her koordineres indsatser som uddannelse I miljøbeskyttelse, militære operationer og vej- og flodkontroller for at bremse illegal handel med tømmer.

I Caquetá har strategien fungeret som pilotprojekt siden januar 2017. 83 personer er blevet arresteret og 720.000 m2 tømmer er blevet beslaglagt. Alligevel viser statistikkerne at afskovningen sker langt hurtigere end myndighederne har kapacitet til at kontrollere.

I Guaviare, hvor strategien også er indført, har myndighederne kun gennemført én koordineret operation.  Her blev kommissionen angrebet af den dissident-front, som brød ud af FARC allerede ved fredsprocessens begyndelse, og en soldat fra hæren mistede livet.

I Chocó er det ligeledes vanskeligt at garantere sikkerheden for de koordinerede operationer mod afskovningen på grund af den væbnede konflikt.

Regeringen fastholder, at de sætter alle sejl  for den nye strategi, som den eneste måde at bremse afskovningen i områderne tidligere kontrolleret af FARC.

Sådan slutter artiklen af La Silla Vacía.

Civile indsatser for miljøbeskyttelse

Som en lille perspektivering vil jeg rette opmærksomheden på de sociale organisationer, som i øjeblikket kæmper for at beskytte naturen i de områder, de virker.

I Cimitarrafloddalen i Magdalena Medio, som jeg har besøgt adskillige gange, har FARC tidligere pålagt miljøregulativer, som I de ovenstående eksempler. Nu hvor FARC har forladt området, fortsætter den lokale bondeorganisation deres arbejde for at bevare og udbygge miljøbeskyttelsen. De arbejder for at udbrede økologisk jordbrug og begrænse afskovning, for eksempel gennem tilbagevendende workshops og produktive projekter.

Læs for eksempel om bondeorganisationens seneste workshop om agroøkologi:

http://www.prensarural.org/spip/spip.php?article21597

Tiden vil vise om den sociale organisering har styrken til at modstå de kræfter, der er interesserede i en hensynsløs udnyttelse af landets enorme uberørte naturressourcer.

Af Nina Lendal

Paramilitære vil freden til livs

agc

Selvom den colombianske regering benægter, at de tiltagende eksempler på mord og trusler er systematisk og konsekvent benægter eksistensen af paramilitære grupper, så er 80 indbyggere, oprindelige folk i byen Bojaya ifølge hjemmesiden Pacifista netop blevet fordrevet af den paramilitære gruppering AGC, det skriver nyhedssitet Colombia Reports (http://colombiareports.com/peace-colombias-paramilitaries-embark-full-blown-terror-campaign/).

De militært udrustede og uniformede mænd talte så mange som 200, og i flere kommuner langs grænsen til Panama og stillehavskysten har lokale set grupper på helt op til 600 soldater.

14 aktivister dræbt – alene i januar
Allerede i den første måned af 2017 har 14 aktivister måttet lade livet. Sidste år blev 117 sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere dræbt (kilde: Indepaz).
De dræbte er lokale ledere, folk der kæmper for at forsvare miljø og naturressourcer, kæmper for at forsvare landarbejdernes og de oprindelige folks rettigheder – kort sagt: fortalere for fredsaftalen. Parallelt med de individuelle angreb rapporterer http://www.justiceforcolombia.org, at paramilitære har truet kendte organisationer som Fredskomitéen i San José de Apartadó (www.cdpsanjose.org), sammenslutningen af arbejderne indenfor agroøkologi og minedrift i Guacomó (AHAMG) og den mellemkirkelige retfærdigheds- og fredskommision, CIJP.
Det har fået menneskerettighedsorganisationer i Colombia til at kræve de mekanismer implementeret, der ifølge fredaftalen skulle fungere som sikkerhed for de sociale og politiske aktivister og garantere afvæbninger af landets paramilitære grupper.

Et skræmmende problem, der kan ødelægge freden i Colombia
D. 3. januar bragte avisen Washington Post en længere artikel om den fare, som angrebene og særligt regeringens laden stå til udgør for hele fredsprocessen i Colombia.
Mordene lader til at være rettet mod venstreorienterede aktivister, ledere blandt de oprindelige folk, fortalere for menneskerettigheder og medlemmer af den sociale parablyorganisation Marcha Patriótica. Frekvensen har de seneste måneder været tiltagende, efter at regeringen indgik den kontroversielle fredsaftale med den marxistiske oprørsgruppe FARC, der ellers bragte håb om en ende på den længste konflikt i Latinamerika. Hvis ikke regeringen snart skrider til handling, kan man frygte, at det blot er et spørgsmål om tid, før guerillaen ser sig nødsaget til at bryde våbenhvilen for at beskytte lokalbefolkningen i landområderne.

https://www.washingtonpost.com/world/the_americas/the-frightening-issue-that-could-destroy-colombias-peace-deal/2017/01/02/3e0a7fec-c304-11e6-92e8-c07f4f671da4_story.html?utm_term=.603cdd31b417

Morten Riis